Mit navn er Merete Andersen, jeg er 46 år og gift med Lene – heraf navnet Mer Le. Jeg bor på landet på Sydfyn sammen med vores hund og høns, hvor min klinik MerLe den varme (h)ånd også ligger.
Min vej til kropsterapi
I 2022 blev jeg uddannet DBT-kropsterapeut, fordi jeg brænder for at arbejde med mennesker og skabe positive forandringer i deres liv.
Min rejse begyndte dog tidligere – jeg tilbragte 3,5 år i Australien, hvor det stod klart for mig, at jeg skulle hjælpe andre. Jeg vidste bare ikke helt hvordan.
Derfor har jeg taget flere forskellige kurser inden for alternativ behandling, som sammen med DBT-uddannelsen gør det muligt for mig at kombinere flere redskaber og tilpasse hver behandling individuelt.
Mit udgangspunkt
Jeg arbejder intuitivt og skræddersyer altid mine behandlinger, så de passer til det enkelte menneske – både fysisk og psykisk. Ingen kroppe eller mennesker er ens, og derfor er mine behandlinger heller aldrig helt ens.
Hvem jeg er som menneske
Familie og venner beskriver mig som:
- Energisk og fuld af positiv energi
- Hjælpsom og arbejdsom
- Retfærdig, smilende og ærlig
- Nærværende
Min motivation
Jeg elsker at kunne gøre en forskel for andre. Hvis jeg på nogen måde kan bidrage til, at et menneske får det bedre – fysisk eller mentalt – gør jeg altid mit bedste for, at det lykkes.